Jorden er våd og blød pga. regnen, og hver gang en bil er på pladsen, bliver den kørt en smule op. Vi har en fælles opgave i at undgå, at pladsen bliver så mudret, at biler og vogne begynder at sidde fast. Det betyder absolut MINIMAL kørsel på pladsen i dag!
Vi beder alle følge disse konkrete retningslinjer nøje:
Til jer, der allerede ligger på pladsen:
- Lad bilen blive, hvor den er. Hvis I ikke nåede at køre den ud på langtidsparkeringen i går, så lad den blive, indtil I får anden besked.
Til jer, der ankommer i dag:
- Køb ind, inden I ankommer, så I ikke skal forlade pladsen igen!
- Hvis I ankommer med campingvogn, så kør IKKE bilen ud på langtidsparkering bagefter. Stil den i mellemrummet til din nabocampingvogn, indtil I får anden besked.
- Hvis I ankommer uden campingvogn, så kør DIREKTE ud på langtidsparkering, og bær jeres ting hen til jeres plads derfra.
Vi vil endnu engang opfordre alle til at hente SommerOases app og slå notifikationer til – det er her, I får informationer som disse direkte på telefonen! Se en guide ved at klikke her.